Energiarbejder

Jeg kalder mig Energiarbejder, forstået på den måde, at jeg hjælper krop og sind med, at slippe gamle negative mønstre og i stedet får energien til at flyde frit.

Selv bruger jeg energiarbejde, hver dag til at være i balance. Det skyldes især, at jeg har en kræfthistorie med mig og det, der deraf følger af begrænsninger rent fysisk, men også mentalt. Jeg bliver aldrig den samme, som før 1999, men det har jo også været en rejse for mig, at acceptere de nye vilkår for mit liv. Med mere fokus, ro på, hvile, kost og øvelser for at bevare energien, er jeg faktisk ret glad for mit liv. Det er også en stor glæde og tilfredsstillelse for mig, at hjælpe andre mennesker med de udfordringer de end måtte have.

Et skræddersyet forløb til din krop

Mit primære redskab og rammen om din behandling, er kinesiologi. Med kinesiologi kan du på en naturlig måde, få hjælp til at bruge de kæmpe ressourcer din krop allerede har.

Måske står du i en situation, hvor livet føles svært og du ikke kan se hvilken vej du skal gå. Lad mig vise dig en vej.

Kroppen er en fantastisk mekanisme, der på alle måder forsøger at holde dig i balance, men den kan på et tidspunkt blive træt af at kæmpe og sander til, hvilket til dels skyldes de frie radikaler(kommer af forurening, dårlig kost, for lidt søvn, medicin osv) Det kan føre til smerter, ubehag, søvnproblemer, svingende fordøjelse, allergier eller udvikling af uhensigtsmæssige handlemønstre.

Kinesiologi kan også være et fantastisk supplement til den behandling du modtager på sygehuset eller hos lægen, sammen bringer vi dig i balance.

Kinesiologi er målrettet, blid og effektiv og jeg vil føle mig som en detektiv imens jeg finder frem til de dybereliggende årsager til dit ubehag, smerter eller dine negative mønstre.

Du skal betragte det som et samarbejde mellem dig og mig, der vil føre dig frem mod dit mål. Alt, hvad vi arbejder med, vil give anledning til refleksioner og hjemmearbejde, så det er ikke kvik fix, jeg tilbyder, men et reelt samarbejde.

Hjemmearbejde skal betragtes som receptpligtig medicin. Forstået på den måde at, hvis du tager din “medicin”, vil du hurtigere opnå de resultater du ønsker.

Er du parat til at gøre noget andet for at ændre din situation?

Hvis du gør det du altid har gjort, så får du det resultat du altid har fået

Book en tid på Tåsinge eller i Odense, så er jeg klar til at hjælpe dig til bedre balance og sundhed

Hvorfor blev jeg kinesiolog?

Min egen rejse startede da jeg i 1999 som 32 årig, fik konstateret brystkræft. Det var et stort chok for mig. Operation, kemo og stråler, tog virkelig hårdt på mig. Men det sværeste var nok at acceptere, at jeg havde fået kræft og hvordan mit liv ville blive begrænset.

Min mor tog mig med til en kinesiolog 5 dage efter operationen og der gik jeg under hele forløbet for bl.a. at få de vitaminer, mineraler og cellesalte, der kunne bringe mig stærkere igennem forløbet. Desuden fik jeg også stor hjælp til at håndtere min situation mentalt og følelsesmæssigt.

Senere meldte jeg mig som vejleder for de brystopererede gennem Kræftens bekæmpelse, da jeg selv havde stor gavn af at snakke med kvinder i samme situation. Jeg har kendskab til sygdom, depression og stress både som patient og som pårørende

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som sådan i 10 år. Tidligere har jeg arbejdet 2 1/2 år som pædagog i bh. klasse og SFO og altid undervist/instrueret børn i mit fritidsliv.

Jeg har meget undervisnings erfaring og er god til, at spotte hvor “skoen trykker” hos børn og kan på på en nænsom måde få vendt en negativ strategi til en positiv opfattelse af udfordringen. Læs mere

Da jeg arbejdede som lærer, krydsede kinesiologien igen min vej. Jeg kunne se det som et fantastisk værktøj, som kan være med til, at hjælpe børn med bl.a indlæringsvanskeligheder. Metoden har været godkendt i folkeskolen siden 1990. og er et godt supplement til støtte- og specialundervisning. Så i 2009 gik jeg i gang med uddannelsen hos Kinesiologi akademiet.

Min uddannelsesmæssige baggrund

I 2009 gik jeg i gang med uddannelsen til kinesiolog og har pr. 1.2.13 ret til, at tilføje RAB

(registreret alternativ behandler) til min titel. Her får du lige en rap om emnet 🙂

Uddannelsen til kinesiolog har jeg taget hos Birgit Nielsen på Fyn og Kinesiologi akademiet

Jeg har læst anatomi, fysiologi og sygdomslære hos ZCD Odense

Bachterapeut uddannelsen hos Susanne Løfgren og Certificeret Bachterapeut. Siden 2018 har jeg været i gang med en Bachlærer uddannelse, hvor jeg bliver i stand til, at undervise i trin 1 (alle 38 remedier, deres betydning og brug)og Trin 2 (de 38 remediers dybere mening of brug, samt typeremedier)

Jeg er indviet til Reiki mester (Reiki healing) hos Helle Hansen

Kinergetics unit 1-3, BNT, RESET og RESET instruktør hos Phillip Rafferty

Certificeret Aroma touch behandler hos Lenka Markova. doTERRA 100% rene æteriske olier.

Jeg er pr. 1.11. 2015 blevet Enhedsterapeut. En 3 årig uddannelse, der udbydes af ,  Kinesiologi akademiet og den norske læge Audun Myskja.

Jeg har desuden gået 2 år på iværksætteruddannelsen Boost sydfyn/ Fremtidsfabrikken

Undervisning og kurser

RESET 1, hvor man lærer at behandle sig selv og andre for spændinger i kæben. Det er et 5 timers kursus, hvor alle kan deltage uanset erfaring. Hvis man i forvejen er behandler, er det et teknik, der kan implementeres direkte i klinikken. Der udstedes certifikat. Kurset udbydes i Odense og på Sydfyn. Se kalender

Bach trin 1 og 2, som er første del af bachterapeut uddannelsen. Kurset henvender sig både til kursister, der ønsker et kendskab til de 38 enkeltremedier, historien bag og hvordan man kan bruge Bachs blomsterremedier til sig selv og sine nærmeste. Men også til erfarne behandlere, som ønsker at bruge Bachs blomsterremedier som en del af deres behandling. Kurset er et forløb på 14 timer fordelt på 2 undervisningsgange. Der udstedes certifikat. Fra 2022, tilbyder jeg også Trin 2. Kurser udbydes i Odense og på Tåsinge.

Tilmeld dig kursus eller book en behandling direkte ved at trykke på knappen her

Hvis du er blevet mere nysgerrig og vil have del i de tips, øvelser og meget mere, som jeg deler via mit nyhedsbrev, så er det her nederst på siden du skal tilmelde dig.